Deprecated: mysql_connect(): The mysql extension is deprecated and will be removed in the future: use mysqli or PDO instead in /customers/a/f/0/dyrlaegehusetiballerup.dk/httpd.www/condb.php on line 4 Dyrlægehuset i Ballerup
 
 
 
 

Kat

Vi tilbyder forebyggende behandling som vaccination, medicinsk udrening og behandling samt operationer og tandbehandling af kat.

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse og eventuel vaccination. Vacciner opdeles i to: kernevacciner og risikobaserede. Den internationale dyrlægeorganisation, WSAVA, anbefaler efter at katten har fået sine første vacciner, at den vaccineres med kernevaccinerne hvert 3. år og at behovet for risikobaserede vurderes ud fra den enkelte kats behov.

Kernevacciner:

  • Kattesyge (parvovirus): Infektion i mave-tarmkanalen som oftest er dødelig. Virus kan ikke behandles og man kan kun yde støtteterapi.
  • Katteinfluenza: Samlebetegnelse for flere forskellige infektioner der rammer de øvre luftveje. Der kan vaccineres mod calicivirus og herpesvirus.

Risikobaserede vacciner:

  • Chlamydia Felis: Ses oftest som en øjenbetændelse gennem længere tid. Kan behandles med antibiotika.
  • Leukemi (Felin leukemi virus): Virus der hos kat kan give kræft og blodmangel. Sygdommen kan ikke behandles.
  • Rabies: Katte som skal ud at rejse skal vaccineres mod rabies (hundegalskab) og have et pas. Rabies kan smitte til mennesker (zoonose).

Vi anbefaler at killinger basisvaccineres, afhængigt af alder for første vaccination, 2-3 gange med 3-4 ugers mellemrum og derefter vaccineres 1 år efter sidste vaccination. Derefter kan der tilrettelægges et individuelt program for katten afhængig af livsstil (ude eller indekat, rejser, pensionsophold, udstilling med mere) og krav fra eventuel forsikring.

Ormekur hos kat er receptpligtigt og kan ikke udleveres uden kendskab til ejer og kat samt en diagnose.

Vi anbefaler sterilisation/kastration af katte der ikke skal bruges til avl. Dette er for at undgå uønskede drægtigheder samt løbetider, urinmarkering, tendens til strejfning og flere slåskampe. Vi fraråder p-piller til hunkat pga. den forhøjede risiko for sukkersyge samt tumorer i livmoder, æggestokke og mælkekirtler.

Vores dyrepasser Julie har speciel interesse indenfor katteadfærd og giver gerne råd og vejledning.

 

17-December

Husk at besøge vores facebook side. Her kommer hyppige opdateringer om hvad der foregår på klinikken, eventuelle ændringer i åbningstider mm. Klik på ikonet i nedre venstre hjørne :)


©2013 Dyrlægehuset i Ballerup
  • Åbningstider:
  • Mandag 8-17
  • Tirsdag 8-17
  • Onsdag 8-17
  • Torsdag 8-19
  • Fredag 8-16